Aung San Suu Kyi

Og barttan fyrir lri Brma

eftir Jakob F. sgeirsson

 

Bkin kom t 2009, g eignaist hana sar og las hana 2012.

Hn segir sgu Aung San Suu Kyi og barttu hennar fyrir lri Burma eftir a herforingastjrn rnir vldum ar. Hn er sett stofufangelsi heima hj sr og vi fylgjumst me lfi hennar. Hr segir stuttlega fr henni og Burma eins og fram kemur bkinni.

Aung San Suu Kyi

Aung San fddist Rangoon 19.6.1945, dttir Aung San hershfingja og frelsishetju. Hn hefur nm stjrnmlafri vi hsklann Nju-Delhi 1962, flytur san til Englands og lkur BA prfi PPE (heimspeki, stjrnmlafri og hagfri) fr Oxford 1967. Hn giftist Michael Aris 1.1.1972 og ba au Englandi, eignast 2 syni Alexander og Kim. mars 1988 flgur hn til Rangoon til a annast veika mur sna og sest a University avenue 54. september er Lrishreyfingin stofnu og verur hn leitogi hennar og eftir mikla fundaherfer er hn sett stofufangelsi 1989. Suu fr friarverlaun Nbels 1991 og gefur t ritgerina Frelsi fr tta.

Burma

Burma (Myanmar) er suaustur-Asu vi Bengal fla og landamri vi Indland, Kna, Bangladesh, Laos og Tailand. bar eru rmlega 55 milljnir og um 60% lifa af landbnai. Gullni rhyrningurinn er landamrum ess, Laos og Tailands.

Burma laist sjlfsti 4.1.1948. En 1962 rnir hershfinginn Ne Win vldum og tveim rum sar bannar stjrnmlaflokka nema snn eigin, Flokk hinnar ssalsku tlunar Burma. ann 8.8.1988 ltur herforingjastjrnin til skarar skra gegn mtmlendum og murkar r eim lfi. Suu birtir opi brf og krefst frjlsra kosninga. Herlg eru sett landinu og ntt herr tekur vi vldum SLORC. Kosningar fara san fram 27.5.1990 og Lrishreyfingin vinnur 82% ingsta en SLORC neitar a viurkenna rslitin.